Julestemning i fire dele – min håndlavede adventskalender

Julestemning i fire dele – min håndlavede adventskalender

Julestemning i fire dele – min eksklusive, håndlavede adventskalender

 

Der er noget helt særligt ved december. Lyset, duften af gran og hyggelige julefilm med de mennesker, der betyder allermest for dig. Det er i hvert fald nogle af de ting jeg ser ekstra meget frem til!

Jeg har altid elsket julen – den ro, hygge og glæde den bringer og derfor har jeg skabt en adventskalender, der fanger lige præcis den følelse. 

Ikke med chokolade eller småting – men med håndlavede smykker, der holder langt ud over december. Designet er nemlig ikke udpræget "julet", men mere festlig og kan derfor også bruges hele året rundt. 

 

Hvad er Opal Smykkers adventskalender?

Adventskalenderen indeholder ét særligt smykke til hver af de fire søndage i advent. Hvert smykke er designet og håndlavet af mig (Ea), med de materialer, jeg elsker allermest: Sterling sølv, forgyldt sølv og ferskvandsperler.

Det er smykker, der passer sammen – men som også hver især kan stå alene. De er valgt med tanke på, at du får lidt mere julestemning og selvforkælelse, hver gang du åbner en af de fire æsker. 

 

En gave til dig selv – eller en du holder af

Mange køber kalenderen som en gave til sig selv – en lille, luksuriøs tradition i december. Men den er også en helt særlig gaveidé til en mor, datter, veninde eller kæreste, som fortjener noget smukt og meningsfuldt. 

Forestil dig at give (eller få) et smykke hver søndag, som du kan bære resten af året – en kærlig påmindelse om at du fortjener at stråle.

 

Kun få kalendere – og et lille sneak peek

Jeg viser ikke smykkerne i selve kalenderen – det skal være en overraskelse! Men hvis du er nysgerrig (og det må du gerne være 😉), eller skal du købe kalenderen til en anden, kan du se indholdet her!

 

Julestemning, der varer

Min drøm med denne kalender er at skabe en lille tradition – noget, du glæder dig til hver søndag. En stund med te, kakao eller kaffe (hvad end du kan lide), lys og et smukt smykke, der føles som en gave fra dig til dig selv.

 

👉 Der er et begrænset antal kalendere, da alle smykker er håndlavede. Bestil din adventskalender her! og gør december lidt mere magisk i år ✨

Tilbage til blog